Food prepping – det nye sort!

Jeg har købt en bog om food prepping og havde i den grad forberedt mig på, at i år skulle jeg virkelig gøre mig god til det. Det viser sig så ved nærmere gennemlæsning af den meget smukke og inspirerende bog, at det har jeg gjort i mange år. At preppe altså. Her hos os har det bare heddet at planlægge.

Jeg er godt klar over, at “prepperne” måske tager begrebet et niveau højere op med klargjorte måltider til flere dages madpakker. Men dybest set, det handler altså om at planlægge.

Her i huset har vi vist altid preppet, i starten for tyve år siden handlede det om økonomi, senere hen tid, og faktisk også bæredygtighed og øget fokus på at undgå madspild. Vi laver en madplan for en uge af gangen. Vi sørger for at lade en del af råvarerne, især grøntsager og mælkeprodukter, gå igen i flere af pågældende uges retter, så vi smider så lidt som muligt ud. Det lykkes ikke altid. Vi er fem i familien, fem med vidt forskellige præferencer og ønsker til maden. Vi har nogle uskrevne regler om den madplan:

  1. Vi skriver kun retter på, som vi kan lide! (Af og til sniger der sig noget ind, som ser mægtig sundt og godt ud, men ingen har lyst til det, så det bliver aldrig lavet og hele balladen ender i en pizza fra den lokale.)
  2. Der skal være grøntsager hver dag.
  3. Der skal være fisk mindst en gang om ugen (og der findes utallige måder at lave gode og velsmagende fiskeretter på – grøntsagerne og en god fiskemand er nøglen til succes!)

-Og så har det i øvrigt udviklet sig til, at vi kun får rødt kød et par dage om ugen, resten er fisk, kylling og vegetarretter, som selv husets aktive teenagere og gemalen med hårdt fysisk arbejde kan trives med og får kræfter af.

Men tilbage til food prepping: Der er masser af tid og penge at spare, og hvis man holder nogenlunde fast i det, så får man altså også et forspring i forhold til at vælge de madvarer, der er gode for os. Der kommer løbende tip til food prepping/planlægning her på bloggen;-)

Brug dine kogebøger som inspiration. Du SKAL ikke altid ligge inde med alt muligt eksotisk. Byt ud med hvad du har og kan lide.

Er det nu også så smart at lave et nytårsforsæt?

En aftale eller et løfte til sig selv er vel i og for sig en udmærket ting. Men i JANUAR!?! Den måned på året, hvor de fleste af os mest har lyst til at gå i hi og spise kage under en varm dyne. Det er altså op ad bakke. Istedet for at lave store forkromede og vidt udbredte løfter og planer, så gør det godt for dig selv. Lov dig selv, at du vil komme godt gennem januar, du vil være god ved dig selv og lytte til det budskab den kolde måned bringer (ikke det der med burger, chips, chokolade og kage, for det hvisker januars kulde også om), men det budskab, der hedder: gear ned, vedligehold og pas på dig selv. Spis ordentlig mad (ordentlig mad, er mad, din krop kan bruge til noget. Sukker, wienerbrød og cola kan din krop som sådan ikke bruge til noget), gå ture i det fri og få det naturlige lys, læs bøger eller hvad du nu kan slappe af med. I gamle dage holdt man mørkning. Man holdt en stille stund, mens lyset svandt og dag blev til aften. Sluk skærmene og giv dig selv den gave at holde mørkning. Gem dine nytårsforsætter til februar, hvor vi kan mærke lyset komme tilbage. Brug januar på at fylde køleskabet med mad, der gør din krop godt. Hvis du er i tvivl om, hvad det lige kan være, så kan du jo overveje at få lidt kostvejledning. Nyd den sidste uge, før februar banker med nye muligheder.