Yoga eller løbesko? -en sund sjæl i et sundt legeme

Indrømmet: Jeg har altid været mest til løbeskoene. Der bestemmer man selv, man skal bare sætte det ene ben foran det andet, og så kan man jo løbe eller slæbe sig hjem, når man ikke gider mere.

Men yoga derimod er en virkelig hård udfordring. Jeg har de sidste par år dyrket lidt “terrasse-yoga”. Det er lykkedes ved hjælp af youtube og en rigtig fin bog, jeg købte. Den hedder “Yoga for løbere og luntere”. Den er god og passer fint til en lunter som mig.

For et par måneder siden besluttede jeg alligevel at få lidt professionel hjælp. Med en veninde som mellemled fandt jeg en fantastisk yogalærer.

Det blev starten på en ugentlig seance, som for mig består af følgende: Jeg træder ind i lokalet, ser mig omkring og tænker: Den her, den klarer jeg! En halv time efter står jeg så kampsvedende og kæmper for at holde balancen på ben, der ryster af syre. I mens skal jeg huske at TRÆKKE vejret. Alle andre er mere yndefulde end mig. Tror jeg nok. Jeg har ikke tid til at se efter det.

Alligevel er yogaen blevet en afhængighed på linje med den, der kan ligge i en rulle chokoladekiks.

Løbeskoene er stadig mine bedste venner, når den daglige motion klares. Men det yoga der, det kan altså anbefales!

Yoga eller løbesko – Bevæg dig hver dag.

Det skal plantes væk! – om haver og sundhed

Vi har altid haft have. Jeg er også vokset op med have. Jeg har kort sagt aldrig været uden have. Men i en del år lå vores have sådan lidt øde hen. Vi havde travlt med små børn, arbejde og dagligdag. En dag for nogle år siden kunne jeg bare mærke, at jeg savnede den der have. Det hele var druknet lidt i inde-liv.

Frisk luft og velvære

Så jeg gik ud i haven til de to højbede, og så gravede jeg. Senere såede jeg, og endnu senere sagde jeg til min bedre halvdel, at det eneste, jeg virkelig ønskede mig, var et drivhus. Det byggede han så til mig. Og jeg fik det hundrede gange bedre, end jeg havde haft det i mit sofa-liv.

Siden har jeg været helt bevidst om, hvor vigtigt det er for sundhed og velvære at komme ud hver dag. Det er ture i skoven med hunden og gode løbeture. Jeg har virkelig slidt nogle løbesko og næsten en hel labrador op på den konto. Og så har vi dyrket vores have og drivhus i det omfang, vi har haft tid og lyst til. Siden har jeg lagt kosten om på en måde, som passer ret godt sammen med glæden ved køkkenhaven.

Jeg har faktisk været snydeheldig, for i vores familie går der mange grøntsager igennem. Jeg har aldrig regnet ud, om det kan betale sig at lave dem selv, og vi er på ingen måde selvforsynende. Men det er fantastisk at spise grønt, man selv har dyrket.

Afstresning, sund kost, bevægelse og en god nattesøvn

Uanset om man selv dyrker det grønne, så er det at minimere sin stress en vigtig del af en sund livsstil. Det er et benarbejde og en udvikling, man selv skal finde sin vej i. Har du brug for hjælp til en kostomlægning, som også vil indvirke positivt på din kropslige og mentale stress, så er du velkommen til at kontakte mig.

Spiring af søde kartofler til årets høst.

Ferie – og lækker mad!

Den sunde kost er helt klart nemmest at holde fast i, når det er hverdag. Når ferien melder sig, bliver vi her i familien alvorligt udfordrede.

En netop afholdt ferie i Rom viste i hvert fald, at selvom det kun netop er forår, så er en is pr. dag påkrævet. Så ja, der er gået seks dage med sandwich, pasta (som romerne er ret gode til at lave), pizza (som romerne så også er ret dygtige til at fremstille), vin (som de er fænomenale til i Italien), is (både den gode italienske, men også den pakke med seks Oreo-is, som var evigt og i døgndrift tilgængelig i den lokale Carrefour). Og det smagte alt sammen fortræffeligt.

Feriens fælder og fristelser

Rom, og alle andre storbyer, byder dog også på sunde valg. Vi var heldige at bo en spytklat fra et lækkert, lille, økologisk grønttorv. Her kunne man få lækre auberginer, zucchini, tomater, kæmpe peberfrugter og meget andet. I den lokale Coop bød de på hjemmelavet pesto og oliven i alle afskygninger, friskbagt surbrød og lækre skinker. Der var altså fine muligheder for at få fyldt op på grøntkontoen.

Men ferietid er altså også is-tid, og man skal være et skarn for ikke at nyde en lækker pizza fra den lokale stenovn eller en omgang mortadella, skinke og pesto med et glas vin på terrassen. Til gengæld går man jo byen tynd og rammer de fleste dage op i nærheden af 20000 skridt, og sørger man så for at få en lejlighed på fjerde sal, så er motionen også klaret.

Hjemme igen står den på et gensyn med løbeskoene. Dem var der simpelthen ikke plads til i kufferten denne gang!

Trænger man til et lille grøntsags-spark kan man jo lige tjekke Opstrammeren #5 her på siden. Så er vi i gang igen;-)

Rom kan i øvrigt varmt anbefales her i vinterferietiden. Lejlighederne er billige, og flybilleterne ligeledes. Vi fik en lejlighed med to soveværelser og to badeværelser, køkken, stue, lækker tagterrasse, midt på Corsoen (Roms svar på Strøget) i gåafstand til alle de store seværdigheder, til små penge for os fem. Prisen stiger til over det dobbelte hen mod højsæsonen.

Food prepping – det nye sort!

Jeg har købt en bog om food prepping og havde i den grad forberedt mig på, at i år skulle jeg virkelig gøre mig god til det. Det viser sig så ved nærmere gennemlæsning af den meget smukke og inspirerende bog, at det har jeg gjort i mange år. At preppe altså. Her hos os har det bare heddet at planlægge.

Jeg er godt klar over, at “prepperne” måske tager begrebet et niveau højere op med klargjorte måltider til flere dages madpakker. Men dybest set, det handler altså om at planlægge.

Her i huset har vi vist altid preppet, i starten for tyve år siden handlede det om økonomi, senere hen tid, og faktisk også bæredygtighed og øget fokus på at undgå madspild. Vi laver en madplan for en uge af gangen. Vi sørger for at lade en del af råvarerne, især grøntsager og mælkeprodukter, gå igen i flere af pågældende uges retter, så vi smider så lidt som muligt ud. Det lykkes ikke altid. Vi er fem i familien, fem med vidt forskellige præferencer og ønsker til maden. Vi har nogle uskrevne regler om den madplan:

  1. Vi skriver kun retter på, som vi kan lide! (Af og til sniger der sig noget ind, som ser mægtig sundt og godt ud, men ingen har lyst til det, så det bliver aldrig lavet og hele balladen ender i en pizza fra den lokale.)
  2. Der skal være grøntsager hver dag.
  3. Der skal være fisk mindst en gang om ugen (og der findes utallige måder at lave gode og velsmagende fiskeretter på – grøntsagerne og en god fiskemand er nøglen til succes!)

-Og så har det i øvrigt udviklet sig til, at vi kun får rødt kød et par dage om ugen, resten er fisk, kylling og vegetarretter, som selv husets aktive teenagere og gemalen med hårdt fysisk arbejde kan trives med og får kræfter af.

Men tilbage til food prepping: Der er masser af tid og penge at spare, og hvis man holder nogenlunde fast i det, så får man altså også et forspring i forhold til at vælge de madvarer, der er gode for os. Der kommer løbende tip til food prepping/planlægning her på bloggen;-)

Brug dine kogebøger som inspiration. Du SKAL ikke altid ligge inde med alt muligt eksotisk. Byt ud med hvad du har og kan lide.

Er det nu også så smart at lave et nytårsforsæt?

En aftale eller et løfte til sig selv er vel i og for sig en udmærket ting. Men i JANUAR!?! Den måned på året, hvor de fleste af os mest har lyst til at gå i hi og spise kage under en varm dyne. Det er altså op ad bakke. Istedet for at lave store forkromede og vidt udbredte løfter og planer, så gør det godt for dig selv. Lov dig selv, at du vil komme godt gennem januar, du vil være god ved dig selv og lytte til det budskab den kolde måned bringer (ikke det der med burger, chips, chokolade og kage, for det hvisker januars kulde også om), men det budskab, der hedder: gear ned, vedligehold og pas på dig selv. Spis ordentlig mad (ordentlig mad, er mad, din krop kan bruge til noget. Sukker, wienerbrød og cola kan din krop som sådan ikke bruge til noget), gå ture i det fri og få det naturlige lys, læs bøger eller hvad du nu kan slappe af med. I gamle dage holdt man mørkning. Man holdt en stille stund, mens lyset svandt og dag blev til aften. Sluk skærmene og giv dig selv den gave at holde mørkning. Gem dine nytårsforsætter til februar, hvor vi kan mærke lyset komme tilbage. Brug januar på at fylde køleskabet med mad, der gør din krop godt. Hvis du er i tvivl om, hvad det lige kan være, så kan du jo overveje at få lidt kostvejledning. Nyd den sidste uge, før februar banker med nye muligheder.