Opstrammeren #4

Denne her kræver lidt forberedelse. Men så er der også “eftermiddagskrudt” til et stykke tid!

Lækre, fede, sunde, frøgode kiks: Når jeg laver mad i det hele taget foregår det lidt på slump. Det vil altså sige, at nedenstående ingrediensliste frit kan varieres i forhold til dine mel – og frøreserver;-)

  • 200 g speltmel, fuldkorn
  • 100 g boghvedemel
  • 100 g sesamfrø
  • 100 g solsikkekerner
  • 50 g chiafrø
  • 40 g hampefrø
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk salt
  • ½-1 dl god rapsolie
  • 1 æg
  • en bette smule honning til den søde tand

Alt det tørre røres sammen og tilsættes så æg, olie og honning. Dejen skal kunne rulles ud på to bageplader (rul den mellem to stykker bagepapir). Tilsæt lidt vand, hvis den er for tør. Skær/rids ud i omkring 24 kiks pr. plade, inden du sætter pladerne i ovnen.

Bag ved 200 grader til kiksene er lysebrune. De bliver først hårde, når de er kølet af.

HUSK: Brug dine rester. Ingredienserne her er rige på protein, kostfiber og umættede fedtsyrer, især Omega-3. Men der skal nok komme noget godt ud af et lidt mere begrænset repertoire;-)

Cirka 60-70 kcal pr. kiks